Gartnerhaven – Hvidovre – Projektet
Siden 1923 er der blevet drevet gartneri på store dele af grunden, hvorpå der nu i samtænkt harmoni skal bygge boliger og gennemføres naturgenopretning. Gartneriet var både en spændende historisk periode for Avedøre landsby og Hvidovre: https://forstadsmuseet.dk/historien-om/gartneriet-rosmosegaard/ Men også et for Danmark vigtigt stykke erhvervshistorie, med produktion af blomster, særligt krysantemum. I 2003 var denne forretning dog ikke rantabel mere, primært grundet prispres fra udlandet, hvorfor gartneriet ophørte. Efter en meget lang periode med diverse aktiviteter af midlertidig karakter, vedtog Hvidovre kommunes byråd i august 2023 en ny lokalplan for området benævnt “lokalplan 472 – Natur og boligområde”.
Et samlet projekt der omfatter et meget stort område på i alt ca. 360.000 kvm.
Iht. Intentionen og rammerne i den nye lokalplan skal hele området genoprettes med en stor naturpark med søer og grønne områder, blomster, græsser, træer og buske. Og i samklang hermed etableres 4 boligområder som skal spille landskabeligt sammen med den store naturpark dels rent visuelt men også ved at integrere vandafledningsanlæg, stier osv.
Projektet: På delområde IIB etableres i alt ca. 224 boliger fordelt på 32 rækkehuse i 3 plan, 72 lejligheder i Længehuse og 120 lejligheder i punkthuse. Området får imødekommende fælles områder og udsigt til små søer, og den store naturpark. Alle boliger får en skøn altan eller terrasse. Der er beregnet 1 parkeringsplads pr. bolig i områder tæt ved boligerne men med respekt for at skabe bilfri rum og pladser i området også. Boligerne får en moderne, men klassik, arkitektur og et indvendigt kvalitetsniveau som ligger i fin og høj standard ifht. det øvrige lejeboligmarked.
SANDKJÆR bistår bygherren med følgende ydelser
Medvirke til kontraktarbejdet omkring sagen, der gennemføres som totalentreprise
Medvirke til projektudviklingen samt udarbejdelse af byggeprogram og kontraktforhandle det med totalentreprenøren
Klassiske bygherrerådgiver discipliner omkring kvalitet, omfang, økonomi, aftaler og tidsplan
For yderligere oplysninger kontakt Søren Sandberg
Investor og bygherre: COBO XI A Ejendomme P/S ejet af en række professionelle investorer og banker og administreret ved Core Property Management A/S.
Udviklende totalentreprenør: SVANEN Gruppen A/S
Udførende entreprenør: 3G Entreprise A/S med flere.
Arkitekt: KHR Arkitekter A/S
Ingeniør: Sweco Danmark A/S